Ved den årlige generalforsamling, der altid ligger sidste torsdag i februar, vælges bestyrelsen. Alle der modtager vand fra vandværket, kan stille op til valget. Ved afstemningen, har hver forbruger – defineret som fakturamodtager – én stemme.
I lige år er der 2 på valg, i ulige år er der 3 på valg. Disse vælges for en toårig periode.
Ligeledes vælges 1 suppleant. Denne vælges for en etårig periode.
Desuden er der altid 2 revisorer. De vælges for en toårig periode, og er på valg forskudt af hinanden.
Efter valget konstituerer bestyrelsen sig med formand, kasser og øvrige.